0

Sojamarineret svinemørbrad med mangosalat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kød: Pisk soja, sesamolie, fintrevet hvidløg og ingefær, barbequesauce (ketchup kan også bruges), peber og lidt salt sammen og kom det i en frysepose. Læg mørbraderne ned i og vend dem godt rundt i marinaden. Luk posen, læg den på køl og lad kødet marinere min. 30 min. - men gerne natten over. Tag kødet op af marinaden og læg det på en bageplade. Steg mørbraden i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. - det skal føles fast ved et let tryk. Dæk kødet til, lad det hvile 10 min. og skær det så i tynde skiver lige inden servering.

Salat: Skræl mangoerne, skær kødet fri af stenene og del det i mellemstore tern. Rens chilien for stilk og kerner og skær den i helt små tern. Snit forårsløgene i tynde skiver og hak korianderen groft. Kom det hele i en skål og vend det med lidt limesaft, olie, salt og peber. Juster med limesaft efter smag. Skyl salaterne, slyng dem tørre og bred dem ud på et fladt fad. Fordel mangosalaten ovenpå og drys med lidt sesamfrø.

Giv stegte ris med grøntsager og godt groft brød til denne ret.

Stegte ris (4 pers.)

4 dl kogte basmatiris

2 peberfrugter

100 g spidskål

2 løg

2 fed hvidløg

100 g sukkerærter

2 tsk. stærk karry

1 tsk. stødt koriander

3 spsk. olie

sojasauce

Ris: Ordn peberfrugter og spidskål (pak choy kan også bruges) og skær det i tynde strimler. Snit løgene i tynde både og hak hvidløgene fint. Varm olien godt op i en wok og rist alle grøntsagerne hurtigt. Tilsæt krydderier og steg et par minutter. Kom risene i, dryp med soja og rist det hele igennem til alt er varmt. Smag til og server straks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.