0

Soufflé med broccoli, forårsløg og 2 slags ost

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Æg, Hvedemel

Fremgangsmåde

Del broccolien i helt fine buketter og giv dem et 1-2 min. opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra og dryp dem godt af.

Trim løgene og snit dem i ½ cm tykke skrå skiver. Vend de 2 slags ost sammen i en skål og del æggene i blommer og hvider. Smelt 60 g smør i en tykbundet gryde og rør melet i. Tilsæt mælken lidt ad gangen under kraftig piskning og kog det igennem til saucen er tyk og glat. Tag gryden af varmen og lad den hvile 5 min. Pisk æggeblommerne i og vend så 2 dl af osteblandingen, broccoli og løg i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i af 2 omgange.

Smør en ildfast skål eller 4-6 portionsskåle med det resterende smør og fordel blandingen deri. Drys med det sidste ost og sæt dem straks i en forvarmet ovn ved 180 grader - 15-20 min. for portionsskålene, 25-35 min. for den store skål. Souffleen skal være hævet flot op, være fint gylden på overfladen og være gennembagt. Tag dem forsigtigt ud og lad dem hvile 3 min. inden servering. Giv til alle typer af fisk, kød eller fjerkræ.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?