0
Sous vide okse med auberginecreme og frisk grøn salat

Sous vide okse med auberginecreme og frisk grøn salat

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartoflerherbes de Provence
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med krydderiblandingen og salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

aubergineløg
5 min.
Lav auberginecremen

Skær aubergine og løg i mundrette stykker, og overfør dem til en kasserolle med 1/2 tsk. olie pr. person. Steg grøntsagerne under omrøring ved middelhøj varme i ca. 5 min. Hæld 1/2 dl. vand pr. person i kasserollen, kom låg på, og lad det hele dampe i ca. 10 min., indtil grøntsagerne er helt møre.

Blend grøntsagerne med en stavblender, og smag til med salt og peber. 

sous vide oksekød
15 min.
Steg kødet

Skær kødet i tern på ca. 2x2 cm.

Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person i 2-3 min., indtil det har fået godt med farve og er blevet varmt.

Hæld væden fra det stegte kød ned i auberginecremen, og rør cremen sammen.

egebladssalatagurk
20 min.
Lav salaten

Pil bladene fra stokken på salaten, og skær agurken i mundrette stykker.

Vend salat og agurk med 1 tsk. olie og balsamico pr. person, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér kødet med auberginecreme, de bagte kartofler og salaten.

Bonusinfo

Herbes de Provence indeholder:

  • Rosmarin
  • timian
  • oregano
  • sar
  • bønneurt
  • basilikum
  • laurbærblade. 

Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener. 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
586 kcal
Fedt:
28,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,4 g
Kulhydrat:
44 g
heraf sukkerarter:
7,9 g
Kostfibre:
8,3 g
Protein:
33,2 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?