0
Spaghetti alle Vongole

Spaghetti alle Vongole

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Gourmet

Muslinger er en supersund, billig og bæredygtig fastfood. Denne opskrift er italiensk og ultrasimpel. Den laves originalt på Vongolemuslinger, (venusmuslinger) men kan også sagtens laves med hjertemuslinger eller andre gode muslinger. Mht. om der skal tomat i eller ej i så er det næsten som at diskutere religion mellem en rabbiner og en imam! Min favorit er dog "bianco" - dvs. UDEN tomat.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hjertemuslinger / vongolemuslinger
1 min.
Rensning af muslinger:

Skyl og rens muslingerne grundigt ved at gnubbe dem mod hinanden imellem dine hænder - dette sliber evt. urenheder og sand af skallerne. Kassér de muslinger, der evt. måtte være knækkede, og er der nogen der er åbne bankes de hårdt mod bordkanten. Lukker de sig ikke i løbet af kort tid, kasseres de også.

VIGTIGT:
Lad nu muslingerne ligge i koldt vand tilsat godt med salt i 2-4 timer eller gerne endnu længere. Skift det salte vand 2-3 gange undervejs. Skyl & rens derefter grundigt under rindende vand - nu er muslingerne klar til brug.

BEMÆRK:
Det kan ikke undgås at der vil være lidt sand i muslingerne - det er en del af charmen så omfavn det :-) Den fantastiske smag opvejer den smule ubehag der måtte være ved lidt knas ;-) 

hvidløgrød chilismørolivenolie, ekstra jomfruhvidvinbredbladet persillespaghetti, 50% fuldkorncitron
10 min.
Spaghetti alle Vongole:

Dræn skyllevandet fra muslingerne, og lad dem dryppe godt af. Skær chili (uden kerner) og hvidløg i fine skiver. Varm olivenolie og halvdelen af smørret i en gryde, og tilsæt chili og hvidløg. Sautér indtil det så småt begynder at tage farve. Tilsæt da muslingerne og hvidvin, og damp muslingerne i 2-3 min. under låg. Er der meget suppe tilbage, tag da muslingerne op, og kog væden ind til ca. 1 dl. (på fuldt blus). Kasser nu de muslinger, der evt. ikke har åbnet sig, og kom resten tilbage i gryden sammen med den kogte spaghetti. Tilsæt smørret, den hakkede persille, revet skræl (KUN det gule) af en halv citron og 1 spsk. citronsaft. Vend det hele godt sammen, og smag til med salt og godt med sort peber. Server straks.

spaghetti, 50% fuldkorn
20 min.
Pasta:

Kog spaghettien efter anvisning på posen/pakken. Husk dog at den gerne må være kogt al dente.

FIF: Køb pasta af god kvalitet - den bedste du kan finde. Køb tørret - IKKE frisk. Denne ret er SÅ simpel, at den kræver de bedste råvarer.

30 min.
Anretning:

Anret i store dybe tallerkener.

Fif: Server med godt brød og evt. en grøn salat med masser af friske krydderurter.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)