Få magi i munden på 25 min.:
Sprød bacon, spaghetti og parmesan – alt det, børn elsker, med et mature touch af peber… uden at det føles kedeligt.
Og så må du love mig, at du ikke siger carbonara.
Ca. 25 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:
Forberedelse: 5 min
Pasta og sauce: 15 min
Salat: 10 min
Anretning: 5 min
Forberedelse
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl salat og pære.
Spaghetti og bacon
Kog spaghetti i rigeligt saltet vand, til den er al dente.
Steg bacon sprødt på en pande uden ekstra fedtstof.
Sauce
Pisk æg sammen med revet parmesan (gem lidt til anretning) og et godt skud friskkværnet peber i en skål.
Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra (gem en smule kogevand). Vend pastaen direkte i panden med bacon. Tag panden af varmen, og tilsæt straks æggemassen. Vend hurtigt rundt, til pastaen bliver cremet af varmen fra pastaen, og justér evt. med lidt kogevand, hvis saucen er for tyk.
Sprød pæresalat med gulerødder pære og kerner
Skræl gulerødder, og skær dem og pære i julienne (brug gerne et mandolinjern).
Rist græskarkernerne let på en tør pande, til de dufter nøddeagtigt, og drys med lidt fint salt
Rør en hurtig dressing af 1 spsk eddike, 2 spsk. olivenolie, 1 tsk honning, salt og peber.
Vend gulerødder og pærer med dressingen, og drys med de ristede kerner.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften