
Sæt en stor gryde velsaltet vand over til majs/spaghetti. Befri majsene for blade og "hår" og kog den i vandet 5-7 min. Halver imens avokadoerne, fjern stenene og skrab kødet ned i en foodprocessor. Kom citronsaft, pillede hvidløg, salt, peber og gerne 10 basilikumblade ved og sæt maskinen i gang. Tilsæt olien i en tynd stråle og kør det til en cremet glat puré. Tag majsen op af vandet, kom i stedet spaghettien i og kog som anvist på emballagen. Halver imens tomaterne og skær majskernerne af kolben med en skarp kniv. Vend drænet pasta, majs og avokadocreme godt sammen, anret og drys med cherrytomater og gerne 10 blade strimlet basilikum. Server straks til fisk, kylling eller gris.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften