0
Spaghetti med kuller i frisk tomatsovs og grønne bønner

Spaghetti med kuller i frisk tomatsovs og grønne bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

kullerfilet uden skind
1 min.
Skær fisken

Skær fisken i ca. 4x4 cm chunks, og krydr med salt. Gem til senere.

hvidløg
5 min.
Steg hvidløget

Varm en stor gryde op ved middel varme, og tilsæt 1/2 spsk. olie pr. pers.

Tilsæt timianstilkene til gryden.

Hak hvidløget i tynde skiver, og kom ligeledes dem i olien.

Lad det småsimre ved jævnlig omrøring i ca. 5 min.

tomater
10 min.
Blend tomaterne

Halvér tomaterne, kom dem i en skål, og blend dem til en grov puré.

Kassér hvidløget og timianstilkene, og hæld tomaterne i gryden.

Få tomaterne op at simre, og smag til med salt og peber.

15 min.
Kog bønnerne

Kog bønnerne i saltet vand i min. 5-10 min., og lad dem dampe af i en sigte.

spaghetti, 50% fuldkorn
20 min.
Kog pastaen

Kog pastaen som angivet på pakken. 

Kom fiskestykkerne i tomatsovsen, og lad det simre, til fisken begynder at flage.

persille
25 min.
Rør bønnerne

Hak persillen groft, og overfør det til en skål sammen med bønnerne.

Vend med 1/2 spsk. olie pr. pers., og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Fordel pastaen i dybe tallerkener, anret tomatsovsen henover, og top med revet ost. Servér de grønne bønner til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
561 kcal
Fedt:
20,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,1 g
Kulhydrat:
53,4 g
heraf sukkerarter:
8,8 g
Kostfibre:
10,7 g
Protein:
38,3 g