
Denne ret er super simpel, så det er vigtigt, at du smager den godt til.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak mandlerne groft, rist dem på en tør, varm pande i ca. 2-3 min., og tag dem af panden.
Pluk bollen til rustikke krummer, kom olivenolie på den varme pande fra mandlerne, og steg brødkrummerne gyldne og lækre. Krydr med salt, og tag også dem af panden.
Kog pastaen i rigelig saltet vand i ca. 10 min, til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem lidt til senere.
Snit hvidløg i tynde skiver, og steg dem i olivenolie på den varme pande fra brødkrummerne.
Hak oliven, og vend dem med på panden. Kom den kogte pasta ved sammen med 1/2-1 dl kogevand, og lad det simre sammen i 1-2 min. Spæd med mere kogevand hvis behov, og tilsæt gerne en gavmild mængde olivenolie også, når du samler pastaen.
Afdryp tunen og tilsæt den til panden.
Hak persillen groft, vend den med retten lige inden servering, og smag til med peber og salt.
Pluk salaterne, og anret dem på et fad. Dryp med olivenolie og eddike, og top med mandler.
Skær citronen i skiver.
Anret pastaen i dybe tallerkener, drys brødkrummer over, og servér med citron og salat til.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Skånsomt fanget tun i meget høj kvalitet
Denne tun er i en klasse for sig, når det gælder smag, konsistens og kvalitet. Fanges med stang og line i farvandet omkring Azorerne, hvor producenten Santa Catarina med afsæt i lokale råvarer tilbereder og pakker tunfisken.
Vores tun er fanget vha. stang- og linefiskeri er en naturskånsom metode, der bedst beskrives som én mand, én krog og én tunfisk. Et ordsprog der understreger Santa Catarinas store fokus på bæredygtighed og håndværk. Stangfiskeri er den mest naturskånsomme måde at fiske efter tun på.
Ved at fange tunfisk på stang og line sørger de lokale fiskere på Azorerne for at bestanden ikke bliver udpint, og at den skadelige bifangst som normalt forbindes med, industrielt tunfiskeri, helt undgås. Tunarten skipjack, er, en hurtigt voksende art der ikke er truet af overfiskning, og som samtidigt har et naturligt lavt indhold af tungmetaller.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften