0
Spaghetti og kødboller med gnavegrønt
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hakket grisekøditaliensk kødbollekrydderitomatpassata
1 min.
Lav kødboller og sauce

Start med at sætte en stor gryde godt saltet vand over at koge til pasta.

Kom kødet op i en skål, og rør det sammen med krydderblandingen og lidt salt. Form små kødboller, og steg dem på en godt varm pande i en smule olivenolie i 3-4 min. i alt. Kom så tomatsauce på, og lad retten simre i 3-4 min.

spaghetti, 50% fuldkorn
5 min.
Kog spaghettien

Kog spaghettien al dente, når vandet bulderkoger. Se kogetid på pakken, eller smag dig frem. Kom gerne lidt pastavand over i tomatsaucen, og lad det koge med.

parmigiano reggiano (Parmesan)basilikumstave af gulerødder og glaskål
20 min.
Anretning

Anret spaghetti i en dyb tallerken med sauce og kødboller ovenpå. Kom blade af basilikum og revet ost ovenpå. Servér gnavegrønt på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Italienske kødbollekrydderi indeholder:

30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.