0
Spaghetti og stegt mørksej i cremet citronsauce

Spaghetti og stegt mørksej i cremet citronsauce

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Smag saucen til, så du får den, som du kan lide den. Den må gerne være frisk og syrlig.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

spaghetti, 50% fuldkornhvidløgfløde 38% (piskefløde)citronbabyspinat
1 min.
Pasta og cremet citronsauce

Kog pasta i saltet vand i ca. 10 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, og gem det til senere.

Snit hvidløg i tynde skiver, og sautér dem kort i rigeligt olivenolie i en dyb, varm pande (De skal ikke tage farve).

Kom fløde på og saft af 1/2-1 citron. Skær evt. resten af citronen i skiver til pynt.

Lad saucen koge i 3-4 min, til den er tyk og cremet. Vend spinat i, lad den falde sammen, og smag til med salt og peber.

 

mørksejfilet uden skindhjertesalatrød peberfrugtdild
8 min.
Fisk og salat

Del fisken i stykker, så der bliver 1-2 stk. pr. pers. Vend den i mel, og steg den gylden og kun liiige knapt gennemstegt i olie på en varm pande. 

Pluk salat og dild, og skær peberfrugt i tern. Anret det hele på et fad, dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.

15 min.
Anretning

Vend pastaen med saucen og lidt kogevand, og lad det simre sammen i et par minutter. Smag til med salt og peber.

Anret fisken i panden med pasta, eller portionsanret pasta med citronsauce i dybe tallerkener, og top med fisk. Servér salat til. 

 

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?