
Tortilla de patatas er et fancy spansk ord for æggekage med kartofler :-) Her peppet op med en fantastisk krydret salame ventrizina piccante fra Italien.
Skær løg, hvidløg og peberfrugt ud i små tern, gerne så små som 3 x 3 mm. Skær også pølsen i tern - gerne lidt større.
Pluk persillen, og hak den fint. Vend den snittede kål og persille sammen med lidt salt, peber og et par spiseskefulde god olivenolie.
Slå æggene ud i en skål, pisk dem sammen, og smag til med salt og peber.
Varm en god passende pande (der kan tåle at komme i ovnen) op, og kom lidt smør og olie på.
Kom pølse, løg, hvidløg og peberfrugt på panden, og steg til det lige netop tager let farve. Vend derefter de kogte kartofler med på panden i et par minutter, og krydr med salt og peber.
Kom derefter æggemassen på, og lad den sætte sig i bunden i et par min. Sæt panden i en 225 grader forvarmet ovn i ca. 6-8 min., til tortillaen hæver flot op og er næsten gennembagt.
Kom kål og persille ovenpå tortillaen, og bag den i yderligere 4-5 min., til kålen falder let sammen.
Som vist på billedet.
Velbekomme!
Salame Ventrizina Piccante bliver fremstillet af svinekød i Parma regionen i Italien. Kødet kommer fra den velkendte parmagris i Parma. Pølsen fremstilles af varmt friskt kød, som hakkes og blandes med krydderurter. Pølserne stoppes i naturtarme med stor diameter, hvorefter de hænges til modning og tørring. Pølsen er en blød og med en kraftig smag af Chili.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften