0
Tortilla de patatas med Chorizo picante dertil harissa-marineret spidskål og persille

Tortilla de patatas med Chorizo picante dertil harissa-marineret spidskål og persille

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Spansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Tortilla de patatas er et fancy spansk ord for æggekage med kartofler :-) Her peppet op med en fantastisk Chorizo picante.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartofler
1 min.
Kartofler:

Kog kartoflerne møre i rigeligt, saltet vand. Lad dem køle af, og pil dem. Skær de kogte, pillede kartofler i tern på ca. 1 x 1 cm.

spidskålharissapastemayonnaise
5 min.
Harissa-marineret spidskål

Snit spidskålet, så fint du kan. Skyl og pluk persillen, og hak den fint. Vend kål og persille sammen med lidt salt og peber, og knug det ind i kålen. Vend med mayonnaise og harissa samt et par spiseskefulde god olivenolie. Smag til med salt, peber og evt. en smule sukker og lys eddike. 

Chorizo picanterød peberfrugtzittauerløghvidløg
15 min.
Tortilla:

Tænd ovnen på 225 grader.

Skær pølse, løg, hvidløg og peberfrugt ud i små tern, så fint du kan (fx. 3 x 3 mm).

Slå æggene ud i en skål, pisk dem sammen, og smag til med salt og peber. 

Varm en god, passende pande (der kan tåle at komme i ovnen) op, og kom lidt smør og olie på. 

Kom pølse, løg, hvidløg og peberfrugt på panden, og steg, til det lige netop tager let farve. Vend derefter de kogte kartofler med på panden i et par minutter. Krydr med salt og peber.

Kom derefter æggemassen på panden, og lad den sætte sig i bunden i et par min. Sæt panden i ovnen i ca. 8 min., til den hæver flot op, og er næsten gennembagt. 

Kom den marinerede spidskålsalat ovenpå tortillaen, og bag den i yderligere 4-5 min., til kålen falder let sammen.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet. 

Velbekomme!

Bonusinfo

Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag. 

Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?