Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær agurken ud i mundrette stykker, og kom dem i en skål sammen med de snittede grøntsager.
Pluk korianderbladene af stilkene, og gem dem til senere. Hak stilkene groft. Pil og hak hvidløg groft. Kom korianderstilke og hvidløg op i en morter eller en lille blender/hurtighakker, og blend det hele med fiskesovs, limesaft og 1 spsk. sukker pr. person, du laver mad til. Brug gerne palme- eller rørsukker, hvis du har. Rør schriacha i.
Dressingen skal være HOT (chili), salt (nam pla), sur (lime), sød (sukker) og fyldt med umami (nam pla).
Lad dressingen stå og hvile til senere.
Tag kødet ud af køleskabet, og ret formen op med dine hænder, så det er flot og ensartet i tykkelsen. Lad gerne kødet få stuetemperatur før stegning.
Steg kødet på en god solid pande, eller endnu bedre: grill det. Steg kødet i en smule meget varm olie, til det har opnået din ønskede stegegrad. Kokken her foretrækker medium rare (ca. 54-55 grader i kernen).
Sørg for at krydre godt med sort peber og god flagesalt. Lad kødet trække lunt og tildækket med låg eller stanniol i et par minutter, inden det trancheres.
NB. Kødet er skåret i bøffer á 280 g for at gøre det nemmere at stege det korrekt. 280 g skal deles af 2 personer.
Vend de sprøde grøntsager og agurk med nam schriacha dressing. Smag dig frem, dressingen er HOT!
Anret salaten på et stort fad, kom tynde skiver okse ovenpå, og drys med peanuts og korianderblade.
Denne striploin steak er af økologisk dansk oksefilet. Kødet er skåret ud i store bøffer til 2 eller 3 personer - så de skal altså deles. Grunden til at vi skærer dem således er fordi de dermed er nemmere at stege korrekt og samtidigt gør vi det for at holde så godt som muligt på saft og kraft.
Kundekommentarer ()