
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær squash i små tern, snit korianderstilkene fint (gem toppene til senere), og sautér det i olivenolie på en varm pande i ca. 2-3 min. (det skal ikke tage farve).
Skyl og afdryp bønnerne. Pil rødløget, og hak det. Vend bønner, majs og rødløg med på panden, og sautér i 1 min. Krydr med salt og peber.
Fyld en lille pande med 2-3 cm olie. Varm den op, og steg tortillas i den varme olie i ca. 20-30 sek. på hver side. Afdryp dem på en rist.
Skær fisken i små, mundrette stykker.
Fyld taco spice mix i en frysepose med 1-2 spsk. mel, vend fisken i, og ryst forsigtigt, så fisken er dækket af krydderblandingen.
Steg fisken i olien fra tortillas i ca. 1-2 min.
Snit spidskål fint, skær chili i skiver, og snit koriandertoppene groft.
Top de sprøde tostadas med salsa, stegt fisk, kål, creme fraiche, chili og koriandertoppe, og nyd straks.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften