
Rør det hakkede fiskekød sammen med salt, peber, finthakket koriander, finthakket chili, presset hvidløg, fintrevet ingefær og æggehvider. Form fiskefarsen til burgerbøffer og vend dem i havregryn. Steg dem på en opvarmet pande i olivenolie (ca. 7 min. på hver side) indtil havregrynene er gyldne.
Dressing: Yoghurten røres med citronsaft, 2 tsk. dild, 2 spsk. purløg, salt og peber og smages til.
Skræl gulerødderne og skær dem i fine stave (evt. med et mandolinjern). Soigner salaten og del den i blade. Skræl avokadoen og skær den i skiver. Pil rødløget og skær det i tynde skiver.
Burgerbollerne lunes og smøres med dressingen på både over- og underbollen. Salaten lægges på bunden sammen med gulerodsstave. På toppen pyntes med avokadoskiver og rødløg.
Nydes sammen med en lækker blandet salat og den bedste samvittighed!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften