
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Rist sesamfrø i 1-2 min. i en tør, varm wok. Tag dem op af wokken, og tør wokken af med et stykke køkkenrulle.
Knus evt. sesamfrø let, f.eks i en morter.
OBS - Hvis du modtager hele kyllingebryster, skal du skære disse i strimler.
Varm wokken op igen med lidt olie, og steg kyllingestrimlerne ved høj varme i ca. 5-6 min., til de er gennemstegt. Krydr med salt og lidt sukker.
Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
Pil løg og hvidløg. Hak hvidløg, og skær løg i både.
Skræl ingefær, og riv eller hak det.
Tilsæt gulerødder til kyllingen, og steg med i ca. 1 min.
Kom hvidløg, løg og ingefær ved, og steg i yderligere ca. 0,5 min. Tilsæt sriracha og hoisin sauce samt en smule vand, og kog op. Smag til med salt, og tilsæt mere vand hvis behov.
Vend spinat med i wokken lige inden levering, og lad den akkurat falde sammen.
Anret ris med lynstegt kylling og grønt, og top med ristede sesamfrø.
Kommentarer og forslag til opskriften