0
Spicy mexistyle pizza - med krydret oksekød og queso fresco

Spicy mexistyle pizza - med krydret oksekød og queso fresco

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Pizza

Denne pizza er naturligvis slet ikke mexicansk - men blot inspireret af de mexicanske smage.

Du får dog en super mexicansk ost, queso fresco, på toppen.

Og hvem elsker ikke både mexistyle og pizza ?

 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hvidløghakket oksekødfajita krydderi
1 min.
Kød

Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Tænd ovnen på 230 grader varmluft, eller så varmt som muligt.

Steg kødet i olivenolie på en varm pande i ca. 10 min.

Snit hvidløg fint, og tilsæt det til panden med kødet efter ca. 5 min. Krydr med salt, peber og fajita krydderi, og tilsæt tomatpuré.

Smag kødet til, og lad det køle en smule.

pizzadej - på surdej (Øko)creme fraiche 18%
10 min.
Pizza

Rul dejene ud, evt. på et meldrysset bord, og læg dem på bagepapir.

Smør dejene med lidt creme fraiche, og krydr med salt og peber. 

Fordel kødet på dejene, og bag dem på en bageplade i ca. 8-12 min., til de er gyldne og lækre. 

rødløghjertesalatQueso Fresco
15 min.
Topping

Snit rødløg i tynde skiver og salaten fint, og smuldr queso fresco. 

28 min.
Anretning

Anret de varme pizzaer toppet med salat, løg og queso fresco, og servér straks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.