Snit spidskålen i meget tynde strimler og damp det mørt under låg i 2 spsk. vand i ca. 4 min. Hak imens løget meget fint og skær æblerne i tynde både. Tag låget af gryden, lad vandet dampe af og rør så rygeost, finthakket løg, olie og evt. krydderurter i.
Smag til med sukker, citronsaft, salt og peber, vend æblebådene i og server straks til fisk, fjerkræ eller kød.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften