0

Spidskålssalat med rygeost, æbler og ristet parmaskinke (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rist parmaskinken gylden og sprød i ovnen og lad dem køle af. Skær spidskålen i kvarte, fjern stokken og snit bladene i meget tynde strimler. Halver agurken på langs, skrab kernerne væk og snit resten i helt tynde skiver. Skær æblekødet fri af kernehuset og snit det i tynde skiver. Snit forårsløget fint og vend det hele sammen. Rør rygeost, mayonnaise, olie, salt og peber sammen og smag til. Vend grøntsager, æbler og dressing sammen, anret og knus parmaskinken let henover. Server salaten til stegt kød, fjerkræ eller fisk.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.