Skyl spinaten grundigt og fjern de grove stilke. Kom spinaten i en sauterpande, krydr med lidt salt og peber og damp den under låg i 5-7 min. til den er faldet helt sammen. Hæld spinaten i et dørslag, overhæld med koldt vand og pres det meste af væden fra. Kom spinaten i en skål sammen med ærter, smuldret feta, sammenpisket æg, et godt kværn peber og et nip salt og vend det hele let sammen med fingrene. Læg et ark fillodej ud på et stykke bagepapir og pensl hele fladen med smeltet smør, læg et nyt stykke ovenpå og pensl igen med smør – gentag dette med alle 6 lag. Fordel spinatblandingen på den ene halvdel af arkene og fold den anden halvdel henover. Luk siderne til, pensl overfladen med smør og drys med sesamfrøene. Lav 2 ridser i pakken, så dampen kan slippe ud. Flyt hele bagepapirsstykket over på en bageplade og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. til fillodejen er sprød og gylden. Server lun til fisk, kød eller fjerkræ.
Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).
Kundekommentarer ()