0

Spinatsalat med appelsiner, peberfrugt, feta og sukkerristede solsikkekerner (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rens spinaten godt, fjern de grove stilke og slyng vandet af. Skær skallen af appelsinerne og snit ind imellem lamellerne for at befri kødet i fileter. Rens peberfrugten og skær den og løget i fine tynde ringe. Rist solsikkekernerne i 1 spsk. olie til de er let gyldne. Drys 2 spsk. sukker over og lad kernerne karamellisere let. Anret spinaten på et fladt fad og anret appelsinfileterne ovenpå. Top med peberfrugt- og løgringe, smuldr fetaen over og drys med solsikkekerner. Pisk 4 spsk. olie, eddike, salt og peber og smag til med sukker. Dryp dressingen over og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.