Bræk den træede ende af aspargeserne og del den i skrå bidder. Giv dem 1-2 min. opkog i letsaltet vand, overhæld straks med koldt vand og dryp godt af. Rist baconen sprød og dryp godt af på køkkenrulle. Skyl spinaten rigtig godt, bræk de groveste stilke af og pluk bladene i mundrette stykker. Skær æblerne i tern og vend dem med 1 spsk. citronsaft. Bred spinaten ud på et fladt fad, fordel aspargeserne herpå og drys med æbletern, bacon og pinjerkerner. Pisk olie, 2 spsk. citronsaft, honning, salt og peber sammen og smag til. Hæld dressingen over salaten og server til fisk, kød eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften