Kom 1,25 dl vand, 1 spsk. hvedemel og 1/2 spsk. olie pr. person i en skål eller et højt glas sammen med spinat og kikærtemel. Krydr med lidt salt, og blend dejen med en stavblender, indtil spinaten er nogenlunde hakket ud i dejen.
Lad dejen stå og hvile til senere.
Hak løget fint, hak kålen i tynde strimler, og skær æblet i små stykker. Krydr kålen med salt og eddike, og pres det godt ind i kålen. Vend løg og æble i kålen lige før servering.
Varm en pande op ved høj varme. Tag kødet ud af posen, og gem væden. Pil kødet i mindre stykker.
Steg kødet i 1 tsk. olie. pr. person, indtil det får godt med farve på to sider. Hæld væden fra kødet i, så det giver lidt sovs, og krydr med salt og peber.
Varm en teflonpande op ved middelhøj varme, og tilsæt 1 tsk. olie. Hæld ca. 1/2 dl soccadej i panden, imens den tippes rundt, så dejen spredes ud på hele panden. Steg i ca. 1 min. til den får en mørk overflade. Vend dejen over på den anden side, og steg i ca. 30 sek. Overfør soccaen til en kurv med et viskestykke, som foldes rundt om, så soccaen holder sig lun.
Fordel fyldet på pandekagerne, og hæld chilisovs henover.
Kundekommentarer ()