0
Spinattærte og rødbede med yoghurt, rosiner og varm honning

Spinattærte og rødbede med yoghurt, rosiner og varm honning

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem
fremgangsmåde

tærte

  • Varm ovn på 200 grader
  • Rul tærtedejen lidt ud
  • Beklæd en ildfast form med bagepapir og pres tærtedejen ud i formen og forbag bunden i ca. 10 minutter
  • Snit løg og hvidløg fint 
  • Sauter spinat og hvidløg på en pande i lidt olivenolie i små 10 minutter ved lav varme - det gælder om at få så meget væde ud af spinaten som muligt. Pres, om nødvendigt, spinaten for det sidste væde til sidst inden næste skridt
  • Smuldr kota i en skål, pisk med æg og tilsæt za'atar, salt, peber og spinat 
  • Fordel fyldet i dejen
  • Bag i ovnen i ca. 25 minutter

Rødbede med rosiner og varm honning

  • Kog rødbeder i saltet vand til de er møre, ca. 25-35 minutter
  • Fjern skrællen under koldt vand
  • Skær bederne i grover stykker/ skiver
  • Lun honningen i en lille gryde med rosiner og ras el hanout

 

Anretning
  • Anret som vist på billedet

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.