0
Team DK Stegt kulmule med pak choy, peanuts og basillikum

Team DK Stegt kulmule med pak choy, peanuts og basillikum

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
jasminris
1 min.
Ris

Kom risene op i en lille gryde, og tilsæt den dobbelte mængde vand og lidt salt. Bring risene i kog, skru ned for gryden, og lad risene koge efter anvisning på posen. Sluk herefter for gryden, og lad risene dampe færdige under låg i ca. 10 min.

pak choybroccoli
3 min.
Pak choy

Sæt en stor gryde vand over at koge, og tilsæt et godt skud salt, ligesom hvis du skulle koge pasta.

Mens du venter på vandet, kan du plukke pak choy ud i blade, og skære broccolien ud i små buketter. Skyl begge dele grundigt.

Når vandet bulderkoger, dypper du pak choy bladene et minut i gryden, blot så de lige falder lidt sammen. Dryp dem grundigt af, og bred dem ud på en tallerken, så de smider den værste varme.

pak choykimchi-basebasilikumbroccoli
15 min.
Broccoli

Varm en stor pande op ved højeste blus. Tilsæt en spsk olie pr. person, og steg broccolibuketterne hårdt og kort, så de tager farve, men beholder en masse sprødhed.

Skyl basilikum forsigtigt, og pluk den ud i blade. 

Kom broccoli, pak choy og basilikum op i en stor skål, og vend rundt med kimchiiblandingen. Smag til med salt og peber.

kulmulefilet uden skind
25 min.
Fisken

Rengør panden fra før med et stykke køkkenrulle, og varm den op igen.

Skær fisken ud i kuvertstykker, og krydr dem grundigt med salt og friskkværnet peber.

Kom 1 spsk olie pr. person på panden. Læg fisken derpå, og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i alt ca. 3-4 minutter på den ene side, vend den herefter, og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Hvis du ønsker fisken helt gennemstegt, skal du stege 3-4 minutter på begge sider.

30 min.
Anretning

Anret risene i bunden af en dyb tallerken med fisken ovenpå.

Kom grøntsagerne på siden, og husk at få al marinaden med.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kimchi som i udgangspunktet er mælkesyre fermenteret napakål (kinakål) er i Korea en ufravigelig og fuldstændigt uundværlig del af basiskosten. Koreanerne spiser den til alle måltider, som en form for relish der bruges som ingrediens i et utal af koreanske retter, og dermed konsumeres i enorme mængder. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
3944 kjl/943 kcal
Fedt:
30,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
0,54 g
Kulhydrat:
117 g
heraf sukkerarter:
3,63 g
Kostfibre:
7,46 g
Protein:
45,2 g