Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Skær kødet i ca. 2x2 cm tern og overfør til en kasserolle.
Hæld fløden og derefter vand indtil det dækker kødet, tilsæt lidt salt og lun det stille og roligt op.
Hak guleroden og fenniklen groft. Når kødet er lunt tages det op, så guleroden og fenniklen kan simre i ca. 5 min. i vandet, indtil det er mørt. Overføres til en tallerken med en hulske. Gem kogevandet.
Bælg ærterne ned i en skål.
Varm en kasserolle eller gryde op ved middel varme. Bunden af kasserollen skal helst være med runde kanter, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris.
Tilsæt 1 tsk. olie og 1 strøgen spsk. mel pr. pers., og rør rundt i 1 min. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt under grundig omrøring, indtil al bouillonen er brugt op. Kom kødet og grøntsagerne i og smag til med salt og peber.
Servér frikasséen med de kogte kartofler.
Kundekommentarer ()