0
Sprød gris med spicy agurkesalat, chilicreme og kål

Sprød gris med spicy agurkesalat, chilicreme og kål

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Vil du have dobbeltpanering på din gris, kan du vende den i mel og pisket æg og til sidst pankorasp, inden du steger den. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

jasminrisagurkrødløgnam pla (fiskesauce)rød chili
1 min.
Ris og agurkesalat

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Bank agurken med en kagerulle eller lign., så den går i mindre rustikke stykker. Kom stykkerne i en sigte, drys dem let med salt, og lad dem dryppe af i ca. 10 min.

Snit rødløg i slanke både, og hak chili (med eller uden frø). Bland begge dele med fiskesauce, 1-2 tsk. sukker og 1-2 spsk. eddike, og vend agurkerne i (når de har dryppet af). Lad salaten trække indtil servering

forårsløgFilet á la mørbradpanko raspspidskålcreme fraiche 18%sriracha sauce
10 min.
Grønt og sprød gris

Del den lyse del af forårsløget i grove stykker (gem den grønne top til servering), og steg dem kort i olie på en varm pande i ca. 1 min. Krydr med salt, og tag dem af panden.

Flæk kødet på langs, bank det fladt, så du får et stykke fladt kød pr. pers., og tryk det godt ned i raspen.

Varm panden op igen med rigeligt olie, og steg kødet i ca. 3-4 min. på hver side, til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt. 

Rør creme fraiche med sriracha sauce efter smag. 

Snit kålen og de grønne forårsløgtoppe fint. 

27 min.
Anretning

Anret ris i dybe tallerkener. Top med kål, kød (evt. skåret i skiver), stegte forårsløg, agurkesalat og chilicreme, og servér straks drysset med de grønne forårsløgtoppe. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.