0
Sprød kuller med penne & estragon-svampesovs
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Pastaretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kullerfilet uden skindrasp
1 min.
Fisk

Del fisken i mindre stykker, og krydr hver stykke med salt og peber på begge sider.

Vend dem først i mel, herefter i et sammenpisket æg (har du ikke et æg, så brug lidt mælk eller fløde) og til sidst i rasp. Sørg for at trykke raspen godt fast.

Steg på en medium varm pande i halvt neutral olie/halvt smør i ca. 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde.  Krydr gerne igen med salt og peber.

svampe sovschampignonsestragon
5 min.
Svampesauce

Rens champignons, og skær dem i skiver.

Sautér skiverne af i en lille gryde i lidt smør.

Tilsæt svampesovsen, og kog igennem i 1 min.

Kom til sidst hakket estragon i. Gem lidt til pynt.

penne pastaparmigiano reggiano (Parmesan)
8 min.
Pasta

Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand (vandet skal smage salt som havvand) med et par teskefulde olivenolie, og lad den koge efter angivelsen på pakken.

Hæld vandet fra, og lad pastaen dryppe godt af i en sigte.

Vend den afdryppede pasta med svampesovsen og lidt revet ost, og smag til med salt og peber.

estragonparmigiano reggiano (Parmesan)
20 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Pynt med det sidste estragon, og riv gerne ekstra ost over ved bordet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.