0
Sprød kylling med miso-kålsalat og syltet agurk og ingefær

Sprød kylling med miso-kålsalat og syltet agurk og ingefær

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Asiatisk

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

jasminrisagurkingefær
1 min.
Ris og syltede agurker

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min.(afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

Fyld 1 dl sukker og 1 dl eddike pr. agurk i en kasserolle, og kog det op til sukkeret er smeltet. 

Skær agurken i tykke skiver.

Skræl ingefæren, og skær den i super tynde skiver.

Kom begge dele i den varme lage, tag kasserollen af varmen, og lad agurkesalaten trække indtil servering. 

TIP: Du kan smage risene til med en smule lage fra agurkesalaten, hvis du vil. 

kyllingebryst uden skindægpanko raspbrun misogulerødderspidskål
10 min.
Kylling og kålsalat

Varm en pande op med rigeligt olie.

Fyld mel, pisket æg og rasp i hver sin dybe tallerken.

Vend kyllingen i mel, æg og rasp, og steg den gylden og gennemstegt på den varme pande i ca. 4 min. på hver side. Afdryp den på en rist, og krydr med salt. 

Rør en dressing af brun miso samt 2 spsk. lys eddike, 1 spsk. flydende honning og 1 spsk. olie pr. 20 g brun miso. 

Snit kålen fint.

Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i julienne, eller riv dem groft.

Vend begge dele med dressingen, og smag til. 

26 min.
Anretning

Anret ris i dybe tallerkener.

Skær evt. kyllingen i skiver, top den på risene med kålsalat og afdryppet agurkesalat, og servér straks. Evt. med soja sauce til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.