Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl, skrab eller skræl kartoflerne, og kog dem i godt saltet vand i ca. 14-18 min. Når kartoflerne koger, skruer du ned på middel varme, så de bare småkoger.
Skyl persillen, fjern de største og groveste stilke, og hak persillen fint.
Skræl gulerødderne, og skær dem i stave til gnavegrønt.
Hæld vandet fra kartoflerne, tilføj en lille klat smør, og vend med en smule hakket persille.
Kom bechamelsovsen i en gryde, og varm den op, mens du hele tiden rører rundt i den. Fortynd den med lidt mælk, fløde eller vand, hvis du synes, den er for tyk, når den er varmet igennem.
Tilsæt det sidste persille lige før servering, og smag til med salt og peber.
Dup fisken tør med lidt køkkenrulle, del den i 3-4 stk. pr. pers., og krydr med salt.
Kom mel i en dyb tallerken, og bland lidt salt og peber deri.
Vend hvert stykke fisk i lidt hvedemel, så de er dækket af mel, derefter i sammenpisket æg (har du ikke æg, så brug lidt fløde eller mælk) og til slut i rasp. Tryk raspen g (se video ovenover)odt fast i fisken.
Sæt en pande på komfuret, og skru helt op for varmen.
Tilsæt neutral olie og lidt smør til panden, og vent, til det er blevet lysebrunt, og er bruset af.
Læg fisken på panden, og skru ned til middelvarme.
Vend fisken efter 2-3 min. De skal være helt gyldenbrune, før du vender dem. Når fisken er gyldenbrun på begge sider, er den færdig.
Anret som vist på billedet med citronbåde, og servér gulerodsstænger som gnavegrønt dertil.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Kommentarer og forslag til opskriften