0

Sprød og saftig salat med galiamelon, agurk og feta

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Skyl salaten i 2 hold koldt vand og slyng den tør i en salatslynge. Befri melonen for skal og kerner og skær resten i mundrette tern. Flæk agurken på langs, skrab den bløde kerne væk og skær resten i tern. Skyl myntebladene.

Anretning: Pluk salaten i mindre stykker og fordel den på et stort fad. Saml melon og agurk med et skvæt olie og balsamico og bred det ud på fadet oven på salaten. Smuldr fetaen og riv myntebladene henover salaten. Giv det hele et godt kværn peber.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.