Skær top og bund af radiserne - gem bladene - og snit dem i tynde skiver. Skær æblerne i tynde skiver og snit løget i tynde både. Skyl radisebladene grundigt, dup dem tørre og hak dem meget groft. Vend blade, radiser, rødløg og æbler sammen i en skål med hurtige tag. Pisk kærnemælk, mayonnaise, sennep, citronsaft, presset hvidløg, honning, salt og peber sammen til en cremet dressing og smag til. Dryp dressingen over salaten og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften