Trim spidskålen fri for grimme yderblade og stok og skær det i fine strimler. Snit forårsløget i tynde skiver. Rens peberfrugten og skær dem i tynde strimler. Blend peanutbutter, pillet hvidløg, chiliflager, citronsaft, soja, olie og 2 spsk. vand sammen - tilsæt mere vand til konsistensen er lind - og smag til. Vend kål, løg, peberfrugt og rosiner sammen og anret i en stor skål. Dryp dressingen over og drys med sesamfrø og gerne grofthakket koriander. Server til fx fisk, fjerkræ eller gris.
Kundekommentarer ()