
Start med at sætte en fyldt elkedel over at koge, eller fyld en gryde med vand.
Tag kødet ud af posen, og fjern evt. fond. Sæt en stor pande over ved høj varme, og tilsæt lidt olie.
Pluk kødet ud i grove stykker, og steg dem hårdt på panden i ca. 5 min., til de har taget farve på den ene side og bliver sprøde. Skru lidt ned for panden, og tilsæt karrysovsen. Lad den koge op kort.
Kog nudlerne i 4-5 min., til de er møre i en gryde med vandet fra elkedelen eller det vand du har kogt op i gryden. Tilsæt lidt salt til vandet.
Vask æble og bladselleri. Skær æble og bladselleri ud i små stykker, og pluk basilikum ud i blade.
Vend basilikum, æbler og bladselleri sammen i en skål.
Anret nudler i bunden af en dyb tallerken, og kom sovs og kød over. Slut af med at drysse grønt over retten.
Velbekomme!
Thaibasilikum ligner lidt almindelig basilikum i udseende og til dels smag, men den er noget mere spids i bladene. Den smager let sødligt, er krydret med noter af peber. Thaibasilikum er fantastisk smagsgiver i det asiatiske køkken og er nærmest uundværlig i fx thailandske retter med kokosmælk.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften