Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skyl broccoliet, og skræl rødløgene.
Pluk broccoliet ud i buketter, og dryp dem med lidt olivenolie og lidt salt. Bag dem på en bageplade i ca. 15-20 min., til de har taget lidt farve og er møre med bid.
Bland ca. 1/2 dl eddike og 2-3 spsk sukker pr. rødløg i en skål. Snit løgene super tyndt med en kniv, og vend dem godt rundt i lagen. Lad løgene trække indtil servering.
Kom 200 ml vand pr. person i en gryde, og kog det op. Når vandet koger, tilsætter du 40 g polentamel pr. person, imens du pisker. Skru ned for gryden, og lad polentaen småboble under låg i ca. 5 min. Rør gerne jævnligt. Lad derefter grøden hvile under låg indtil servering.
Lige inden servering, varmer du forsigtig polentaen op igen, og rører en god sjat olivenolie eller et par klatter smør i samt masser af fintrevet pecorino. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Tag kødet ud af posen, og pluk det ud i mundrette stykker.
Varm en pande op ved høj varme, tilsæt en smule olie, og steg kødet 2-3 min., til det er blevet sprødt på den ene side.
Pluk løvstikken ud i blade, og snit stilkene fint med en skarp kniv.
Anret den bløde polenta i bunden af en dyb tallerken med kød og broccoli ovenpå. Slut af med at drysse syltede løg og løvstikke over retten.
Velbekomme!
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()