0

Sprøde aubergine-majsfritter (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skær auberginen i skiver, drys dem med salt og lad dem trække 20 min. Befri majskolberne for blade og "hår" og kog dem møre i letsaltet vand 7-8 min. Lad dem dampe tørre, køl dem lidt af og skær kernerne af kolberne med en skarp kniv. Skyl aubergineskiverne fri for væde, dup dem så tørre som muligt og skær dem i fine små tern (på størrelse med majsene). Snit forårsløgene tyndt (eller hak løget fint) og rør det hele sammen med æg, rasp, parmesan, et nip salt, et godt kværn peber og gerne hakkede krydderurter. Lad massen trække 10 min. til den kan formes. Varm olien op i en lille kasserolle - det skal boble omkring enden på en tandstikker. Form farsen til fine "æg"og kom dem i den hede olie 2-4 stk. ad gangen. Friter dem til de er flot gyldne og sprøde. Tag dem op med en hulske og dryp af på køkkenrulle. Server straks som forret eller appetizer med fx en aïoli eller en cremefraichedressing til at dyppe i.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?