0
Sprøde koteletter med søde kartofler, salat og hvidløgsdressing

Sprøde koteletter med søde kartofler, salat og hvidløgsdressing

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Du behøver ikke skrælle de søde kartofler.

Skrub eller skyl dem grundigt, og spis dem med skræl på, når de er bagt.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

søde kartofler
1 min.
Søde kartofler

Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft.

Skær kartoflerne i slanke både eller pommes frites størrelse, og bred dem ud på bagepapir på en bageplade. Dryp dem med olivenolie, og krydr med salt.

Bag dem i ca. 20-30 min., eller til de er gyldne og møre. 

forårsløgcherry- eller blommetomaterhjertesalatcreme fraiche 18%hvidløg
8 min.
Salat og dressing

Skær tomaterne i halve eller kvarte, snit salat og forårsløg fint, og anret det på et fad.

Riv hvidløg fint, rør den med creme fraiche, og smag til med salt og peber. 

kotelet af grisægrasp
13 min.
Koteletter

Pisk æg i en dyb tallerken, og fyld en anden dyb tallerken med mel, og en tredje dyb tallerken med rasp. 

Krydr koteletterne med salt og peber, og vend dem i mel, pisket æg og til sidst i rasp.

Steg dem i rigeligt olie på en varm pande ved medium varme i ca. 5-6 min. på hver side, eller til de er gyldne og akkurat gennemstegte. Krydr igen med lidt salt. 

24 min.
Anretning

Anret søde kartofler med sprøde koteletter og salat, og servér straks det hele med dressing til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.