
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Flæk kyllingebrysterne, og vend dem i mel, pisket æg og rasp.
Steg dem i rigeligt olie på en varm pande i ca. 4 min. på hver side, krydr dem med salt, og afdryp dem på en rist.
Rør 2-3 spsk. eddike med 1-2 tsk. sukker.
Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Bank den let med en kagerulle, og skær den i mundrette stykker.
Snit chili og løg fint, og vend det sammen med agurk og lage.
Snit kålen, drys den med lidt salt og sukker, og klem den med hænderne.
Rør en dressing af creme fraiche og sriracha sauce.
Anret ris i dybe tallerkener, top med sprød kylling, agurkesalat og knust kål, og servér med chilicreme til.
Kommentarer og forslag til opskriften