0
Sprødstegt kullerfilet med skysauce, mør porre og grillet citron

Sprødstegt kullerfilet med skysauce, mør porre og grillet citron

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kullerfilet med skind
1 min.
Krydr fisken

Krydr fisken med salt, og gem den til senere.

bagekartoflerhvidløgSkagen Secret krydderi
3 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.

Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne ud i stave. Spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, revet hvidløg og krydderiblandingen, og krydr med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

porrecitron
15 min.
Damp porren

Flæk porren på midten, og skær den i stykker, så den passer i en kasserolle. Dæk bunden af kasserollen med vand, kom låg på, og varm op ved middelhøj varme. 

Damp porren i ca. 10 min., indtil den er blevet helt mør. Dræn vandet fra, og krydr porren med salt, revet citronskal og lidt balsamico.

skysovs
20 min.
Opvarm sovsen

Hæld sovsen i en kasserolle, og varm den op ved middel varme. Smag til med salt og peber.

citron
25 min.
Steg fisken og grill citronen

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden. Skær citronen midt over, og steg den på skærefladen, indtil den får godt med farve. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartofler, sovs, dampet porre og citron.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Næringsindhold pr. person:

Energi:
505 kcal
Fedt:
19 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,3 g
Kulhydrat:
47,8 g
heraf sukkerarter:
8 g
Kostfibre:
7,4 g
Protein:
31,9 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?