Steaks: Tag bøfferne ud af køleskabet og ret formen op med dine hænder, så de er flotte og ensartede i tykkelsen. Lad dem få stuetemperatur før stegning. Steg dem på en god solid pande/grillpande (gerne af støbejern). Steg i en smule meget varm olie i et par min. på hver side. Sørg for at krydre godt med sort peber og god flagesalt steges indtil du har den rette og ønskede stegegrad. Lad bøffen trække lunt og tildækket med stanniol i 2-3 min. inden den skæres ud.
Gomadressing: Rist sesamfrø i en 175 grader varm ovn i ca. 12-15 min. - til de er mørkegyldne og knus dem derefter i en morter - mal til de fleste frø er helt knust. Bland med 1-2 spsk. sukker, mayonnaise, eddike og soja. Lad gerne dressingen trække lidt så sukkeret opløses.
Nudler: Kog nudlerne i rigeligt letsaltet vand i 3-4 min. - kom dem i et dørslag og vend dem med lidt neutral olie i en skål.
Svampe og broccoli: Rens svampene og snit dem i tynde skiver. Pluk broccoli i så små og fine buketter du kan - jo mindre jo bedre. Rist svampene på en varm pande i lidt neutral olie. Når de er gyldne tilsættes broccoli, der ristes med i 2 min. - krydr med salt og peber og vend de kogte nudler deri sammen med 2/3 af gomadressingen og fintskåret purløg (brug halvdelen nu). Smag nudlerne til med salt og peber.
Anretning: Skær kødet ud i tynde skiver og anret ovenpå de lune nudler - fordel den sidste gomadressing ovenpå kødet og drys med det sidste hakkede purløg.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kundekommentarer ()