0
Stegt bundgarnsmakrel med cremet risotto og kolbemajs

Stegt bundgarnsmakrel med cremet risotto og kolbemajs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
risottorishvidløg
1 min.
Risotto

Sæt ca. 4 dl vand pr. kuvert over at koge i en elkedel.

Pil hvidløget, og snit det fint med en skarp kniv.

Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbelægning. Det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” risottoen.

Sæt panden over ved mellem varme, og tilsæt et par spsk. god olivenolie. Sautér hvidløgene et par minutter, til de er blevet møre uden at have taget farve. 

Når løgene begynder at blive møre, tilsætter du risene. Lad dem stege med et par minutter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu ca. 3/4 af det kogende vand til panden.

Nu skal risene småkoge i ca. 14 minutter - sæt et ur. Risene skal stå og småboble stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang i mellem, at der ikke er noget, der brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, kan du tilsætte en smule mere varmt vand.

skalotteløgfennikel med topmajskolber
5 min.
Grønt

Skræl skalotteløg, og hak dem fint.

Skyl fennikelen, og skær den ud i små tern.

Kom majskolberne, inklusiv skræl, op i en gryde. Dæk med vand og et godt skud salt. Bring gryden i kog, lad majskolberne simre i 4-5 min., sluk så, og lad majsene trække færdige i vandet.

makrelfilet med skind
20 min.
Makrel

Varm en stor pande op ved højeste blus. Tilsæt en smule olie, og steg fisken på skindsiden i ca. 2-3 min. og max 30 sekunder på den anden side.

Krydr med salt og friskkværnet peber.

fennikel med toppecorino romanosmør
25 min.
Risotto

Efter ca. 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid, og væsken være kogt næsten helt væk. Hvis risene ikke er møre, tilsætter du lidt mere varmt vand, og koger dem lidt mere. Ellers giver du risene et sidste opkog, trækker panden væk fra varmen, og tilsætter et par tern smør, alternativt lidt olivenolie, og masser af fintrevet ost.

Nu svinger du så med panden, og vender risottoen sammen, indtil al ost og smør er smeltet. Vend de rå fennikeltern i, og smag til med salt og friskkværnet peber. Har du svært ved at svinge med panden, kan du røre risottoen sammen med en ske.

40 min.
Anretning

Skær majsene af kolberne med en kniv. Vend skalotteløg og majs sammen i en skål.

Anret risottoen i bunden af en dyb tallerken med fisk og majssalat ovenpå.

Velbekomme!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?