0
Stegt grisenakke med Texan pork rub, grønkål, peanuts og ovnbagte kartofler

Stegt grisenakke med Texan pork rub, grønkål, peanuts og ovnbagte kartofler

Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

1. Skrub eller skræl kartoflerne grundigt, og skyl dem. Halvér, og læg dem i et ovnfast fad med bagepapir sammen med 2 upillede hvidløgsfed pr. person.

2. Dryp generøst med olivenolie, og krydr med salt, peber og pork rub (brug ca. det halve her). Sæt fadet i en 225 grader varm ovn i ca. 35-40 min. Vend gerne rundt et par gange undervejs.

3. Tag koteletterne ud af køleskabet, og krydr dem med salt, peber og det sidste rub.

4. Steg koteletterne på en godt varm pande i lidt neutral olie i ca. 3-4 min. på hver side. Lige før de er færdige, tilsættes små klatter smør og 1 fed knust hvidløg pr. kotelet (se video ovenover).

5. Lad koteletterne stege videre i et par minutters tid, hvor du drypper med smørret fra panden med en ske.

6. Tag koteletterne af panden, og dæk dem med stanniol, så de holder sig varme. Lad dem trække i 2-3 minutter, før du serverer dem. (Gem pande og fedtstof til grønkålen)

7. Rib grønkålen af stænglerne, og pluk bladene i mindre mundrette stykker.

8. Skyl dem i 2 hold koldt vand, og tør dem i en salatslynge.

9. Hak peanuts groft.

10. Tilsæt grønkålen på panden, hvor du stegte koteletterne, og steg videre i 2-3 min sammen med hakkede peanuts.

11. Drys til sidst med fintsnittet rødløg. Smag til med salt, peber og friskpresset citronsaft + lidt af den gule skal. Smag til med salt og peber.

12. Vend til sidst de stegte kartofler og grønkålen sammen.

13. Rør yoghurt med lidt salt og peber og smag til med lidt friskpresset citronsaft.

Anretning: Som vist, riv lidt citronskal over og server den rørte yoghurt til.

Texan pork rub indeholder: Timian, allehånde, hvidløg, sort peber, kanel, nelliker, paprikaflager, ingefær og urtebouillon.

Bonusinfo

Texan rub indeholder: 10% Timian, 10% allehånde, 10% hvidløg, 10% sort peber, 10% kanel, 10% nelliker, 10% paprikaflager, 10% ingefær og 20% urteboullion

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?