0
Stegt kulmule med couscous, fennikel og kota

Stegt kulmule med couscous, fennikel og kota

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

couscouscitron
1 min.
Forbered couscous

Kom couscoussen i en skål, der kan tåle varme. Hæld kogende vand over, så det netop dækker, og tilsæt lidt salt. Lad den trække i 10 min. Afkøl couscoussen let, og smuldr den fra hinanden med fingrene. Tilsæt generøse mængder af din bedste olivenolie samt saften og lidt fintrevet skal fra citronen. 

FennikelKota-ostsquash
5 min.
Forbered grønt

Mens couscousen trækker kan du skære grønt.

Snit fennikel i tynde strimler.

Smuldr osten ud i små stykker.

Skær squashen i lange stave.

squash
15 min.
Damp squashen

Kom squashstave op i en gryde og dæk bunden med lidt vand. Krydr med lidt salt. Damp squashen under låg 2-3 min - blot så de lige bliver varmet igennem men stadig har bid. 

Hæld vandet fra gryden og vend squash med lidt olivenolie og krydderblandingen

20 min.
Steg fisken

Skær fisken i kuvertstykker og krydr med lidt salt. Varm en stor pande op ved høj varme og tilsæt lidt olivenolie. Steg fisken 3-4 min. på den ene side og ca. 30 sek. på den anden side.

30 min.
Anretning

Vend ost, fennikel og tranebær sammen med couscous. Anret på en tallerken med fisk og squash på siden.

Velbekomme!

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?