0
Bagt skærisingfilet med grünkern, tomater og blomkål

Bagt skærisingfilet med grünkern, tomater og blomkål

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

grünkern
1 min.
Grünkern

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Sæt grünkern over at koge i rigeligt vand med et skud salt i ca. 15 min., til de er møre.

Sæt en stor grydefuld vand over at koge til blomkål, og husk også et godt skud salt her.

blomkålhvidløgsalvietomater
5 min.
Grønt

Pluk salvien ud i blade.

Pil hvidløg, og snit dem fint. 

Skær tomaterne i store firkanter og blomkål i små buketter. 

skærisingfilet uden skind
15 min.
Fisk

Kom lidt olivenolie i et ildfast fad.

Fold fiskefileterne på midten, så de er lige tykke, og læg dem i fadet. Krydr med salt og peber, og bag i ca. 10-12 min., til fisken netop er gennembagt. 

blomkål
20 min.
Blomkål

Når vandet i gryden bulderkoger, dypper du blomkålsbuketterne i vandet i 30-45 sek., og tager dem op igen, så de stadig har masser af bid.

23 min.
Grünkern

Sæt en stor pande over ved høj varme, tilsæt smør eller olie, og lad det bruse op, og brune let.

Tilsæt hvidløg og salvie til panden, og lad det stege med i 30 sek.

Kom så tomater på panden, og lad dem stege med i 2-3 min.

Dræn de kogte grünkern (gem kogevandet), og kom dem op i panden sammen med ca. 1 spsk. kogevand pr. pers. Sving eller rør godt rundt, og smag til med salt og friskkværnet sort peber.

30 min.
Anretning

Anret grünkern og tomater på en tallerken med fisken ovenpå og blomkål på siden.

NB. Billedet på opskriften viser kullerfilet, men her skal du lave opskriften med skærisingfilet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

I Midttyskland har man tradition for at dyrke spelt til grünkern. Grünkern er spelt der er høstet, mens den er halv moden og derefter kunstigt tørret. Det er opstået som en reaktion på perioder med ugunstigt vejr, hvilket kunne ødelægge afgrøderne for de tyske bønder. Så derfor blev der høstet før kornet var helt modent ved ca. 50% fugtindhold. Fordi de tørrede kerner smagte så godt når de blev kogt opstod der i Tyskland en tradition for at høste en del af kornet som grünkern i slutningen af ​​juli. For at lave Grünkern skal det umodne korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid.

Spelt (Triticum spelta) er for øvrigt en ældgammel sort hvede som man anser for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer og Enkorn