0
Stegt kuller i grov pesto med sprød grønkål og pinjekerner

Stegt kuller i grov pesto med sprød grønkål og pinjekerner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartofler
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Spred kartoflerne ud på bagepapir på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. pers., og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve.

bladselleripersilleBøllingsø osthvidløgpinjekerner
10 min.
Rør pestoen

Skær bladselleri og ost i mundrette stykker, og kom dem i blenderen sammen med persille, pinjekerner og hvidløg.

Blend det hele til en pesto, og smag til med salt, peber og lidt eddike.

grønkål
15 min.
Steg grønkålen

Riv kålen fra stilken.

Sæt en pande over høj varme og steg kålen i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 3 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået godt med farve. Vendes med lidt eddike, salt og peber lige før servering.

kullerfilet med skind
25 min.
Steg fisken

Skær fisken i ca. 2 fingres størrelse. 

Varm en pande op ved høj varme. Tilsæt 1 tsk. olie pr. pers.. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 1 min. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartofler, kål og pesto.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav.  Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
585 kcal
Fedt:
26 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,5 g
Kulhydrat:
43,7 g
heraf sukkerarter:
4,5 g
Kostfibre:
11,2 g
Protein:
38,5 g