0
Stegt torsk med bagt knoldselleri, grov mos og estragonmayo

Stegt torsk med bagt knoldselleri, grov mos og estragonmayo

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

knoldselleri
1 min.
Bag knoldselleri

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Skræl selleriet og skær det ud i store både. Læg ca. 1/3 af dem til side til senere. Resten breder du ud på en bageplade, vender med lidt olivenolie, salt og friskværnet sort peber. Bag til de er møre og har taget godt med farve - ca. 25 min.

knoldselleribagekartofler
5 min.
Lav mosen

Kom resten af knoldselleri op i en stor gryde. Skær kartoflerne i grove tern og kom dem ved. Dæk med vand og kog til det hele er mørt. Ca. 15 min.

hasselnødder
8 min.
Rist nødderne

Rist nødderne på en tør pande til de dufter og har taget let farve. Hak dem groft med en kniv.

pære
10 min.
Lav marinade

Riv citronen fint og læg den revne skal til side til senere.

Pisk en marinade af lige dele citronsaft og olivenolie og smag til med salt og friskkværnet sort peber. Du skal bruge ca. 1 spsk. færdig marinade pr. kuvert.

Skær pæren ud i tynde skiver.

citronestragonmayonnaise
15 min.
Lav mayonnaise

Skrab mayonnaisen ud i en skål. Hak estragonbladene fint og vend sammen med. Kom også citronskallen op i. Ca. 1 tsk. skal pr. kuvert.

torskefilet uden skind
20 min.
Steg fisken

Varm panden fra før op igen ved høj varme og tilsæt en smule olie. Skær fisken i kuvertstykker og steg dem ca. 3-4 min. på den ene side og derefter 30 sek. på den anden. Fisken er færdig når kødet ændrer farve til mælkehvid.

25 min.
Anretning

Anret mosen på en tallerken med fisken ovenpå og bagt selleri på siden. Kom pære og nødder op i marinaden, rør godt rundt og kom den over de bagte selleri. Slut af med en god klat mayo på siden.

Velbekomme!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?