
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær rodfrugterne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med krydderiblandingen og salt. Bag rodfrugterne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i dem undervejs for en jævn stegning.
Spred flødeosten ud på et fad med en ske.
Hak purløget fint og gem til senere.
Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.
Varm en ny pande op ved høj varme, og steg gnocchi i ca. 2 min. på to sider i 1/2 spsk. olie pr. pers., indtil de får godt med farve, og er gennemvarme. Krydr dem med salt.
Vend rodfrugterne med citronsaft, anret henover friskosten og top med purløget.
Servér fisken med gnocchien og de bagte rodfrugter.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Gyros mix fra indeholder: 20% spidskommen, 10% chili pulver, 10% korianderfrø, 10% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% oregano, 10% timian, 10% stødt kanel
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften