0
Stegt kuller med haydari, stegt aubergine og kartofler

Stegt kuller med haydari, stegt aubergine og kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
rød peberfrugt
1 min.
Bag peberfrugten

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær peberfrugten i grove stykker, og spred dem ud på bagepladen. 

Bag stykkerne i ca. 10 min., indtil de er blevet helt møre og har fået lidt farve.

kartofler
10 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

hvidløgKota-ostcreme frisk 9%
15 min.
Rør haydarien

Kom peberfrugt, hvidløg, ost og creme frisk i en skål, og blend det med en stavblender. 

Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

kullerfilet med skindaubergine
20 min.
Steg fisken og auberginen

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Skær auberginen i små stykker.

Tag fisken af panden, og steg auberginestykkerne i 5 min., indtil de har fået lidt farve og er blevet helt møre. De behøver ikke blive gennemstegte. Krydr dem med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartofler, aubergine og haydari.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
566 kcal
Fedt:
22,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
10,2 g
Kulhydrat:
46,1 g
heraf sukkerarter:
13,7 g
Kostfibre:
5,2 g
Protein:
41,2 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?