
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
- Sæt vand over til kartofler.
- Kog kartoflerne møre under låg i kogende, saltet vand. Ca. 15 min. Afdryp dem inden brug og vend dem evt. med en smule smør eller olivenolie.
- Del blomkålen i små buketter. Steg den i olivenolie på en varm pand ei et par min. Tilsæt en smule vand og lad den dampstege i ca. 5 min. Pil hvidløg og snit det fint. Kom det med på panden og tilsæt gerne mere olivenolie og evt. en sjat hvidvin. Steg kort.
- Tilsæt ærter til blomkålen og lad dem stege med i 1-2 min. Smag det hele til med salt, peber og evt, en smørklat lige inden servering.
- Del fisken i flotte stykker; 1-2 pr. person. vend fisken i mel og steg den i olivenolie og smør i ca. 3-5 min. i alt. krydr den med salt.
- Pluk imens salaten. Anret den på et fad.
- Rør en dressing af 1 dl piskefløde + 1 spsk. sukker + 2-3 spsk. citronsaft.
- Dryp dressingen på salaten og krydr med peber.
- Skær resten af citronen i både.
- Servér kuller med salat, lune ærter og blomkål og små kartofler. Nyd straks med citron til.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften