0
Stegt torsk med ristet broccoli i fetacreme med gnocchi

Stegt torsk med ristet broccoli i fetacreme med gnocchi

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

broccoli
1 min.
Bag broccolien

Sæt ovnen på 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær broccolien i mundrette stykker, og overfør til bradepanden. Vend med 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt og peber. 

Bag broccolien i ca. 15 min., indtil den har fået godt med farve, og er blevet mør.

skalotteløgrød chili
10 min.
Rør fetacremen

Riv løget og chilien (pas på med mængden - den er stærk) ned i en skål med et rivejern.

Smuldr kotaen ned i skålen, rør den sammen med creme fraiche, og smag til med salt og peber (blend evt. med en stavblender for at få det til en fin creme).

Spred cremen ud på et fad, og anret broccolien henover lige før servering.

torskefilet med skind
15 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks. 

gnocchi
20 min.
Bag gnocchien

Dæk en ny bradepande med bagepapir, og spred gnocchien henover. Vend dem med 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt,

Bag dem i ca. 5 min., indtil de er gennemvarme, og har fået lidt farve.

30 min.
Anretning

Servér fisken med broccolien og de bagte gnocchi.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
544 kcal
Fedt:
21,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
0,4 g
Kulhydrat:
42,7 g
heraf sukkerarter:
8,5 g
Kostfibre:
9,4 g
Protein:
40,3 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?